Erhvervspsykologerne KIT SANNE NIELSEN ApS
Tilknyttede konsulenter
Gry Hal
Er Master i Management Development (MMD) fra CBS, har en kandidatgrad i kvalitetsledelse, er coach- og proceskonsulentuddannet og fungerer også som ekstern lektor og censor inden for HR og ledelse.
Gry har mange års ledelseserfaring med HR funktioner fra virksomheder på både direktions- og funktionsniveau i virksomheder som: Danske Bank, Tryg, Atos Origin, DSB og BRFkredit, EDC Poul Erik Bech, DR, Fødevarestyrelsen m.fl. Her har Gry altid haft fokus på at skabe udvikling og forandring i leder- og organisationsudviklingen i sammenhæng med det forretningsmæssige perspektiv.
Den store erfaring fra praksis med udvikling af medarbejdere, ledere og organisationer, giver Gry god indsigt i udfordringer og ledelsesmæssige dilemmaer i forbindelse med forskellige former for forandringer. Gry besidder evner til at møde mennesker med stor indlevelse og respekt ved at afdække den enkeltes kapacitet og forløse potentialet. Gry evner at gå direkte ind i forskellige og komplekse kontekster og medvirker til at skabe ro, indsigt og retning.
Lederne får hjælp til at afdække og håndtere dilemmaer i lederjobbet og få styrket deres selvindsigt og sociale kompetencer.
Hun anvender denne erfaring i coaching af ledere i forhold til forretnings- og ledelsesmæssige udfordringer, i leder- og organisationsudvikling, vurdering af lederteams samt i forhold til onboarding.
Gry er certificeret i flere erhvervsrettede personlighedstests samt tests i forhold til teamudvikling.
Jesper Gregersen
Født 1974, er arbejdspsykologisk konsulent og cand.mag i psykologi og pædagogik fra Roskilde Universitet i 2004.
Har siden 2001 arbejdet med organisationsudvikling i private og offentlige virksomheder ud fra en narrativ og systemisk referenceramme. Jesper har erfaring med planlægning og gennemførelse af processer i relation til kompetenceudvikling, ledercoachingforløb, forandrings- og fusionsprocesser, proceskonsultation og som oplægsholder. Han har endvidere gennemgået proceskonsulentuddannelsen hos Erhvervspsykologerne.
Jesper er tilknyttet som konsulent hos Erhvervspsykologerne, hvor han arbejder med forskellige konsulentopgaver, samt underviser på proceskonsulentuddannelsen.
Sune Bjørn Larsen
Uddannet psykolog (cand.psyk.) fra Københavns Universitet i 2002. Sune tager udgangspunkt i systemisk og narrativ teori og har erfaring som selvstændig erhvervspsykolog fra 2005-2009 og efterfølgende som institutionsleder og centerchef i Københavns Kommune med personaleansvar for fem større institutioner samt en stab med administration og udviklingsenhed frem til 2015.
Erfaringen dækker derfor både organisationspsykologiske opgaver for private og offentlige organisationer samt ledergerningens opgaver og dilemmaer, der er prøvet ”på egen krop”. Sune har således stor erfaring i praksis med nærværende ledelse, sikker drift, nytænkende udvikling og pressehåndtering.
Sune er tilknyttet Erhvervspsykologerne som konsulent og bistår med supervision, coaching og andre erhvervspsykologiske ydelser med særligt fokus på at skabe sammenhæng mellem organisationers og kunders mål og følgeskabet i organisationen.
Kontakt
Erhvervspsykologerne
Kit Sanne Nielsen ApS
Rygårds Alle 5A
2900 Hellerup
+45 21 24 80 04
mail@erhpsyk.dk